Der er nogen tvivl om hvornår navnet
Anholt United optrådte første gang på tryk.
Afdøde Verner (Toves mand) fortalte Ole
Sandhøj (nuværende coach) at man engang i Verners ungdom havde
spillet sporadiske fodboldkampe under dette navn.
Ole Sandhøj var første gang med til at
arrangere en fodboldkamp på opfordring af Karsten Skrald, det har
været omkring 1964. Ole er næsten sikker på at man dengang kaldte
holdet Anholt United. Klubben har en platte, hvor det fremgår at der
var 25 års jubilæum i 1991, så det kan ikke være helt forkert.
Klubben havde en storhedstid med op til 14
kampe pr. sæson - især i kraft af bemandingen på radarstationen.
Tilbage til navnet: Palle spurgte Ole
engang først i 60'erne om de skulle lave en Anholt United fest - og
det gjorde de - og der blev overskud, hvad der var ganske uhørt
dengang - gæt hvorfor. Deromkring startede klubben (igen ?) altså ca.
1966.
Senere udvidede man med cykelløb. Der var
cykelløb i 1989 og rulleskøjterne kom til senere.
Kontingentet på ca. 25 kr. giver adgang til
ballerne - og alle kampene.
Den nuværende fodboldbane fik vi venligst
lov til at købe af Christian for 10.000 kr. i 1983 fik klubben støtte af Tuborg.
Det skønnes at den nu kan sælges - incl. tribuner - for et 2-cifret
millionbeløb. Men hvem tør købe den ?